Yoga med Mette
  • Om Mette
  • Yogaklub
  • Kropsterapi
  • NADA
  • Gratis
    • Blog & podcasts
    • 15 min morgen yoga video
  • Kontakt
Log ind

GRUPPEFORLØB I LEJRE:

Ro i krop og sind med NADA øreakupunktur

NADA-akupunktur er enkel metode, der skaber ro, reducerer stress og styrker din mentale balance. Kom med på dette 5 ugers forløb og byd roen inden for i både krop og sind.

NADA er for dig som:

Føler dig presset eller stresset

Døjer med tankemylder

Sover uroligt eller dårligt

Ønsker ro og en hvilepause

Sådan foregår det

Vi skal være i Bjælkeloftet i Domus Felix, og første gang vi mødes, giver jeg en kort introduktion til NADA. Herefter sætter jeg 5 sterile engangsnål i hvert øre på alle deltagere - dette tager 1-2 minutter per deltager - det hele foregår i ro og stilhed.

 

Da formålet med NADA er at skabe ro og kontakt til egen krop og sind, slukker vi alle mobiltelefonerne og snakker kun ganske lidt sammen, når jeg sætter nålene i ørerne. Det betyder også, at du skal vente med at snakke med de andre til jeres behandling er færdig.

 

Herefter skal du sidde og slappe af i stilhed med nålene i ørene i 45 minutter. I mens serverer jeg en særlig NADA the, som støtter selve behandlingen. Du kan også vælge at ligge ned imens, og her skal du blot medbringe en yogamåtte og et tæppe.

 

Når tiden er gået, tager jeg nålene ud og NADA er slut.

 

NADA kan opleves forskelligt fra gang til gang, og du får større effekt, jo flere gange du modtager det. Derfor er forløbet også på 5 gange.

 

Alt det praktiske

Hvornår:

5 tirsdage kl. 16:30-17:30:

22. april, 29. april, 6. maj, 13. maj og 20. maj 2025.

 

Hvor:

Bjælkeloftet i Domus Felix

Bygaden 20

4320 Lejre

 

Udstyr:

Jeg har alt udstyr vi skal bruge, men hvis du foretrækker ligge ned i mens du hviler med nålene i, så medbring din egen yogamåtte og et tæppe.

 

OBS:

Vi slukker mobiltelefonerne, så vi kan fordybe os i nuet.

 

Samlet pris for alle 5 gange:

Da jeg ikke er færdig som NADA behandler og skal have øveklienter inden eksamen, tilbyder jeg derfor dette NADA forløb til en symbolsk pris på 300 DKK 

 

Betingelser:

Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at komme, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. I tilfælde af aflysning får du alle dine penge refunderet.

 

Tilmelding: 

Udsolgt for denne gang. Skriv en mail på hej@yogamedmette.dk  hvis du vil på en venteliste.

 

 

Hej, jeg er Mette

I alt den yoga jeg laver er der ingenting du skal præstere, ingen sammenligning med andre og ingen hast. Derimod skal du mærke, hvad din krop har brug for, og finde balancen mellem dét der føles godt, og som stadig er udfordrende for dig.

 

Yoga er et frikvarter, hvor du ikke skal andet, end gøre noget godt for dig selv.

 

Jeg tog min første yogatime, da jeg ventede mit første barn i 2002, hvor jeg både dyrkede graviditetsyoga og efterfødselsyoga. Siden har jeg dyrket både de dynamiske og styrkende yogaformer vinyasa flow og hatha  samt de stille og afstressende yogaformer restorativ og yin.

 

Uddannelser:

Under uddannelse til NADA udøver ved NADA Danmark (2025)

 

Kropsterapeut ved Totum - Skolen for kropsterapi (2025)

 

Menopause Yoga Teacher ved Petra Coveney (RYS Yoga Alliance) (2023)

 

Yin Yoga Teacher ved Marisol (2023)

 

Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent ved NAYA - Nordic Academy of Yoga and Ayurveda (2022).

 

Breathwork Instructor ved Life Awareness Project (RYS Yoga Alliance) (2020).

 

Yoga Flexibility Coach ved YOGABODY (RYS Yoga Alliance) (2020).

 

Nomad Yoga School (RYS Yoga Alliance) ved Jess Rose og Leah Sugerman i hatha, vinyasa, yin, restorativ yoga og meditation (2019).

 

Cand.it. i digital design og kommunikation (2014).

 

Uddannet lærer ved Holbæk Seminarium (2007).

 

Yoga med Mette

4320 Lejre

Cvr: 40624112

 

hej@yogamedmette.dk

Om Yoga med Mette Yogaklub StilhedsretreatKropsterapi Blog og podcasts
Kontakt Log in

© Copyrights by Yoga med Mette. All Rights Reserved.

{:lang_general_banner_cookie_disclaimer}
{:lang_general_banner_cookie_cookie} {:lang_general_banner_kartra_cookie}
{:lang_general_banner_cookie_privacy}
{:lang_general_powered_by} KARTRA